Det at en S/P/DIF receiver låser på et input signal betyder ikke, at så er alt i fineste orden.
Receiveren har ikke nogen FIFO buffer, men i stedet en analog PLL.
Og det betyder at signalet stille og roligt mister integritet efterhånden som man mismatcher sine forbindelser.
Man kan prøve at sammenligne sine elektriske forbindelser med TOSlink, sidstnævnte har masser af jitter, selvom man endda anvender originale Toshiba TX og RX i bedste kvalitet. Det er indbygget i TOSlink, fordi båndbredden kun lige er til øllet. Anyways så virker det alligevel, også med 24/192 signaler.
Der er dog tydelig forskel til en coax forbindelse, der er korrekt matchet og med bredbåndede pulstransformere.
Og det måles aldeles uden besvær.
Mht. at teste transparens på kabler, så står jeg nu altså fast på, at den bedste metode er, at indsætte kablet under test (KUT)
i signalvejen, for så at konstatere, om der skete et eller andet.
Men alt det gælder jo kun signalkabler, og hånden på hjertet, så er det løb for længst kørt for mig.
Hvis man vælger noget rimelig fornuftigt, så er man fint kørende, og så kan man i stedet koncentrere sig om det, som befinder sig ude i enderne af signalkablerne, nemlig elektronikken, hvor der er langt mere performance at hente, og hvor logik og videnskab går helt i takt med audio oplevelsen.
Kablers "Lydsignatur" kan i virkeligheden også være noget helt andet. Elektronik kan nemt påvirkes af forskellige belastninger, og kablet er jo en af de ting der indgår i den samlede belastning. Det har jeg f.eks. oplevet med Nordost. De bruger bevidst deres kabler til, at påvirke forstærkere, således at forskellen er nem at høre.
Problemet er bare, at de sætter elektronikken i en skidt situation, med f.eks. høje induktionsværdier i deres flade højtalerkabler.
Der er simpelthen en grund til, at der ikke findes andre, der laver flade højtalerkabler, hvor der er langt imellem + og - lederne.
For højtalerkabler er der mere på spil, fordi DC modstanden spiller en større rolle.
Jeg prøvede engang med Van den Hul SCS 6, som er et 13 mm2 enkeltlederkabel, hvor jeg så trak 4 stk. til hver HT.
Hvis ikke man kan høre forskel på mere almindelige HT kabler og så sådan et kanonløb, så skal man sætte nye batterier i høreapparatet.
Jeg tror ikke det nødvendigvis, at det vil blive det foretrukne HT kabel for alle, men der er et vist drøn i den konstellation
Problemet er blot det, at det er meget svært, at finde stik, der kan håndtere den slags kabler, og så er det også meget svært, at få det snoet ordentligt sammen, så man kan få styr på induktionen.
Hvis jeg en dag skulle være ved at kede mig til døde, og samtidig være fuld nok til, at smide om mig med penge til tåbelige ting, og samtidig være undsluppet at ryge i en moderigtig spændetrøje, så tror jeg, at det her højtalerkabel kunne være noget jeg af vanvare fik bestilt:
https://shop.sommercable.com/en/Cab...00-geschirmt-SC-Quadra-Blue-485-0052-440.html
Det har opskummet PE isolering, det er skærmet, og så er det 4X4mm2, og der er nogenlunde kontrol over de magnetiske forhold.
Det kunne måske være sjovt, hvis man har en amp med en fornuftig dæmpningsfaktor.
Anyways så mener jeg, at hvis man vil måle noget som helst på kabler, så skal man måle på en eller flere referenceforstærker(e) + KUT, og sammenligne det med samme måling på et standard kabel, som kunne være et Belden eller Mogami f.eks.
På den måde kunne man måske afdække, hvor alvorlig en skadevirkning et givent kabel har på en eller flere forskellige forstærkere.
