Fra en svunden tid.

[Møffe]

Har kikker lidt i mine gemmer, og syntes at dette skal frem i dagslyset.
En kabel producent der forklarer sig godt (næsten) uden "snake-oil & woodoo":

 

[Møffe]

Misset billede.

 

[membranole]

Desværre forklare han intet han videregiver bare 100år gammel viden. Derfor er der så meget storytelling omkring kabler, noget skal de jo sige for at sælge.

Gode råd om konstruktion af kabler gives her af Malcolm Omar Hawksford , kan tilføje dæmpning, plus at se kablet som om du bare skal have den bedst lydende overføringskondensator , videre udvikling kunne være at indføre aktiv active-guard teknik

 

[sni]

I må undskylde, at jeg ikke kan lade være med, at kommentere på det her emne, for reelt interesserer jeg mig ikke en døjt for kabler, hvad end en døjt så er for en.
De skal IMO blot være OK, og ikke blande sig i noget som helst.
Ikke desto mindre er der rigtig mange, der går vældig meget op i kabelforbindelser til audio endda så meget, at de føler behov for selv at lave kabler, og måske endda sælge dem til andre.
Et af de forhold, der leder hen i den retning er IMO, at det er så nemt som at klø sig i nakken, at lave en kabelforbindelse, der trods alt virker.
Jeg har aldrig hørt om kabler, der er sprunget i luften eller har ødelagt en hel masse udstyr. Med andre ord så kan man lave kabler der virker uden de store forudsætninger.
Kigger man så rundt på det brogede kabelmarked, så opdager man også, at dem som faktisk laver kabler og roder med produktion, patenter, markedsføring etc. ikke har forudsætninger for ret meget andet.
Dem som så ved noget om elektronik og transmissionslinjer, de gider slet ikke beskæftige sig med kablerne, de retter i stedet interessen mod det, der sidder imellem kablerne, nemlig elektronikken. Det er der tingene for alvor sker.
For mit eget vedkommende har jeg prøvet et veritabelt hav af kabler fra alle mulige producenter, og dem jeg fandt mest glæde ved, var forskellige Van den Hul modeller. MC Silver er i mit hoved stadig et fint kabel til en grim pris.
Men en skønne dag kom jeg til, at stille mig selv det spørgsmål, hvorfor alle disse selvstuderede banditter skulle besidde viden, som man fuldstændig overså alle andre vegne i kabelindustrien.
Jeg bestilte så komplette sæt af alt hvad de havde hos Blue Jeans Cable, der var 4 forskellige modeller fra Belden og 2 fra Canare samt et af deres egen avl.
Hvert sæt bestod af 2 sæt stereo audio kabler og et enkelt digitalkabel. Alle modeller var coax på nær det ene fra Canare, som var et ballanceret mikrofonkabel i starquad konfiguration. Det sidste sæt var jeg nødt til selv at lodde stik på, fordi BJC kun leverede dem med XLR.
resten var termineret med Canares Crimp stik.
Der var også højtalerkabler fra Canare og Belden.
Jeg gik så i gang med at sammenligne alle sættene op imod mine yndlingskabler fra VdH.
Her vil kabelfornægterne så nok indskyde, at der ikke er forskel på kabler, og det kan måske også være sandt, men i givet fald, så får de i hvert tilfælde de tilsluttede apparater til, at opføre sig anderledes så.
For man kunne ret nemt kende nogle af kablerne.
De var også meget forskellige i materialer og opbygning. Der var fortinnet skærm på ét kabel, der var dobbelte skærme på flere modeller, og der var folieskærme, der var solid core inderledere, og der var multicore inderledere, der var PVC isolering PE isolering og opskummet teflon sågar i et af dem, i kombination med en yderkappe også af teflon, find selv på mere.
Der var ret hurtigt nogle af dem, som blev forkastet Belden 1505F og Beldens 1694A havde noget brutalt over sig, som ikke ville forsvinde.
Belden 1695A og Canare LV-61S og LV-77S hang lidt ved. Dem var der en bedre balance i.
Så kom den endelige test til sidst, op imod mine yndlingskabler fra VdH. Jeg var meget forventningsfuld, og regnede 100% med, at VdH trods alt var langt bedre kabler. Det var jo matched crystals med sølv uden på og det hele, og MC Silver er lavet efter alle kunstens regler med isolation af teflon tape i stedet for påstøbt isolation. Det er high tech, som jeg stadig ikke har set noget kabelfirma overgå.
Men sådan var resultatet slet ikke. Ganske vist var der forskel mellem MC Silver og det Canare kabel, som jeg endte med til sidst, at foretrække af alle BJC kablerne, men ved at eksperimentere med, at indsætte ekstra kabler i signalvejen, så fik jeg den opfattelse, at det faktisk var MC Silver, der var mindst "rigtigt".
Den sved lidt.
For så at finde ud af, om forskellen sad i stikkene, så klippede jeg stikkene af Canare kablerne, og monterede VdH stik på dem i stedet.
Der forsvandt lidt af forskellen, som i øvrigt er af begrænset omfang.
I forvejen havde jeg testet RCA stik på en længde VdH D501, som er et ganske fremragende kabel. Det bedste stik uden konkurrence var SME stik. Hvis det er hul igennem, som man er ude efter, så leverer de bedre end alle andre jeg har prøvet inkl. WBT, Eichmann og alt andet jeg fik op under neglene.
Men de kan ikke bruges på MC Silver og Canare.
Anyways så kunne jeg slå fast efter alt det her, at jeg ikke gad rode med det l..t mere.
Jeg fandt, at Canare kablerne aldrig ville komme til kort, og og stå som det svageste led i en afspille kæde, hvor transparens er målet.
Så alt mit VdH blev solgt, og jeg skal aldrig have noget af det igen.
Og det her skal ikke være nogen form for VdH bashing, for der findes langt større katastrofer derude.
Jeg vil da kort nævne en stribe af de værste jeg har oplevet.
MIT tager nok præmien for det værste møgkabel jeg nogensinde er stødt på. Det jeg prøvede hed svjh. MI330 Plus eller sådan noget.
Det var det mest farvende kabel, jeg nogensinde er stødt på. Faktisk fjernede det så meget af den svageste information i lydbilledet, at der opstod så meget "Sort Baggrund" så man hurtigt fik nok. Der forsvandt simpelthen en masse lyd. Og så sovsede bassen bare derudaf.
Nordost Valhalla fremstår også som en katastrofe, det er sikkert ikke selve kablet, som har den lyd, men i stedet forstærkeren der lyder anderledes, når induktionsværdierne er høje i HT kablerne. Jeg vil ikke sige, at Nordost får lyd til at forsvinde, men i stedet tilfører det en mild form for gjalden, som bestemt ikke klæder musik.
Duelund i enkelttræk var heller ikke godt, men det skyldes nok tværsnittet, som var meget lille.
Jeg har aldrig hørt det med flere ledere snoet godt sammen, så tværsnittet kom op på de ca 4mm2, mange af de andre kabler måler, det ville nok ændre en del.

 

[membranole]

Har også en oplevelse som mere er knyttet til musik instrumenters klang , var til hjemme demo af Zensati højtaler kabler , først blev der kørt noget Dire Straits det lød rigtig godt med god boogie rytme på Zensati, anlægget havde oprindeligt Duelund kabel, da det blev sat på var der ingen tvivl om at det gengav mindre rytmisk mindre boogie,

Fandt mine "altid meget populære" kirkeorgel plader frem, her var resultatet gangske anderledes, Zensati ødelagde både klang rytme timing og perspektiv , optagelserne var derimod en oplevelse på Duelund kablet alt var på plads rytme timing klang og perspektiv,
Det forbløffende var den enorme forskel der var på de to kabler afhængig af musik genere.

Hvad sker der? gør man kablet længere vil man til sidst høre resultatet af parasit komponenter som en mere ulden lyd,.
Det efterfølgende er mine egen erfaringer, forlænger man et kabel med en lille stump af samme kabel vil man ingen forskel høre , forlænge man med en stump af et andet kabel er der mulighed for at høre en klanglig forskel.
Man opnår dårlig ulden lyd når kablet bliver så langt at parasit komponenter kommer til at spille en rolle, det kan beregnes og måles, forlænges moderat med samme kabel fås samme lyd, det kan beregnes og måles, forlænges moderat med en anden type kabel kan der fås en anden lydsignatur, men ikke kun det også bedre oplevet opløsning og perspektiv kan opnås og det kan umiddelbart ikke beregnes eller måles.

Hvad sker der ´når forskelige materialer sættes sammen, ledende materialer og de afledende materialer (parasit kondensatorer)
Man ved fra kondensatorer at materialer spiller en rolle både for kondensatorens klang og dens elektriske egeskaber, klang kan ændres ved at parallel forbinde en større kondensator med en lille som i teorien ingen elektrisk betydning har man alligevel kan ændre lydsignaturen, det samme kan en lille stump kabel gøre, en lille af værdi serie-modstand kan ændre lyden på en langt større modstand, osv.

Man kunne have en en fornemmelse af at det sker noget i selve "samlingen" mellem forskellige materialer. Kunne det have noget med spændingrækken at gøre, klangligt er erfaringen at man skal holde sig til højre side, derudover er erfaringen også man skal holde sig til diamagnetiske materialer , og fravælge paramagnetiske og magnetiske materialer.
Men intet af det give en logisk forklaring på klang forskellen på kobber sølv og guld, det gør noget med resonans derimod ,laves nogle små klokker af materialerne vil de have samme lydsignatur som kan opleves i elektrisk sammenhæng, gælder også for bly og aluminium.

 

[Deleted1258]

Same old story og selvfølgelig helt uden reelt hold i, men historierne skal da frem for ellers er der intet salg.
"Jeg har hørt" og så er det helt automatisk sandheden.
Det store problem for jer "entusiaster" er at det bliver mere og mere tydeligt hvor nemt i lader jer påvirke og manipulere.
Det ville være noget mere, for ikke at sige langt mere troværdigt, hvis der kom nogle beviser på alle påstandene på bordet, men det kniber lidt for den lille håndfuld personer med guld-ørerne, eller guld"øjnene"

 

[Møffe]

Et u-rytmisk kabel... Måske for sløve stige tider på flankerende....?

Har hørt om Myliusfilter, og naturligvis også testet det. Korrekt påmonteret vandhanen, har det desværre ingen virkning på DR P5...

 

[Grumpy]

Møffe her skal du bruge et Membran filter

 

[Møffe]

Ikke helt, jeg deler mange af Membranoles erfaringer. Og må hengive mig til undren over at de reelle små ændringer i "lyd karakteren" kun lader sig "forklare" ud fra en hjemmelavet model, da der ved måling på et godt stykke kabel er 0-ohm, ingen eller ekstrem lav induktion og snylekapacitet. Fase forvirring følger de førnævnte.
Hvad måler vil ikke efter, ukendt parameter.... Ikke "snakeoil eller visuel imponatoreffekt", når disse forskelle er tilstede.....?
Husker stadig at knekten og jeg legede med ht kabler. Jeg var ganske forudfattet for et fint hokuspokus kabel, jeg gennem jobbet havde fået, fluks skille prøves mod Thansens værste fra tankstationen.

Nogle ville have sagt: sikke en dejlig mellemtone og diskant.
Jeg syntes at dynamikken led tab, reduceret præsis bass.

Ved opsprætning af kablet var det da også noget flettet og snoet krimskrams, uden fysisk begrundelse i virkeligheden.
Kabel lytte test foregår altid med en hel del tynd printbane i den ene ende og noget tilfældigt ledning i den anden ende, hvis dette er en mainstream halløjttaler.


Bøøøh....!

 

[membranole]

Same old story og selvfølgelig helt uden reelt hold i, men historierne skal da frem for ellers er der intet salg.
"Jeg har hørt" og så er det helt automatisk sandheden.

Mit indlæg var tænkt som et supplement til Sni's
Starter med at skrive " Har også en oplevelse " længere nede skriver jeg " Det efterfølgende er mine egen erfaringer "
Så er der vist helgaderet.

Synes også dine indlæg er samme old story,
Som for mit vedkommende er modbevist med adskillige blindtest.
Du bliver ufortrødent ved med at konkluderer at der ikke er lydforskel på noget ud fra forsøg som jeg har forsøgt at forklare adskillige gange uden du har modargumenteret ikke kan give andet resultat, forsøg som ikke repræsenterer den aktuelle situation..

 

[sni]

Der er selvfølgelig flere måder at anskue tingene på, og det er såmænd helt fint med mig.
I den forbindelse kom jeg til at tænke på, engang hvor jeg var på besøg hos en mednørd.
Han brugte også Van den Hul MC Silver, men ikke alle steder, og det snakkede vi så lidt om.
Svaret var, at "Så blev det lidt for meget af det gode".
Det fik mig til, at spekulere over, hvordan i alverden det skulle kunne lade sig gøre, at et transparent kabel kunne blive "For meget af det gode".
Det rimer slet ikke. I første omgang tænkte jeg lidt på, om der var noget med udstyret, som han ikke brød sig om, men senere fik det mig til, at undersøge tingene mere nøje.
Jeg havde en tape loop, hvor jeg kunne indsætte et hvilket som helst RCA kabel i signalvejen, og så kunne jeg skifte imellem "inkl testkabel" og "ekskl testkabel".
Det gav lynhurtige sammenligninger, og på trods af hvad nogen måtte mene, så er det en aldeles skudsikker måde, at vurdere transparens på kabler.
Man kan på den måde finde ud af, om en ekstra længde inkl. stik og ekstra relæ gør noget eller ej.
Resultatet af det eksperiment overraskede mig lidt, fordi det viste noget andet end det, som jeg ellers havde opfattet.
Min holdning var, at hvis jeg ikke brugte MC Silver, så faldt lydkvaliteten noget tilbage. Det var med andre ord nødvendigt, at bruge Silver, hvis man ville opnå transparens. I stedet viste det, at MC Silver rent faktisk gjorde noget ved indsættelse, dog var det ikke noget ondsindet, det var snarere en lettere forskønnende effekt. Samtidig blev det klart, i hvilket omfang kablet påvirkede lyden, og det kom jeg til at grine lidt af.
Det er altså ikke så vildt, som det jeg havde inde i hovedet, i hvert tilfælde ikke på de kabler jeg har afprøvet.
Og her skal der nok bemærkes, at alle kablerne, jeg testede, var af nogenlunde sammenlignelig konstruktion. Dvs. coax lige på nær VdH D501.

Men som det måske allerede står klart, så gider jeg ikke kabler, der manipulerer noget som helst. De skal bare være der, uden at gøre noget som helst andet end at forbinde. "Intet" kabel er referencen.
Jeg tror ikke på idéen med, at man kan udbalancere én ulinearitet med en anden og modsatrettet ulinearitet.
Mit synspunkt er, at man skal løse problemerne der hvor de er, og ikke der hvor lyset lige falder.
Begynder man at manipulere tingene i en bestemt retning, så får man nemt opbygget et korthus, som falder fra hinanden, hvis man skifter en enkelt komponent eller enhed. Så skal man begynde helt forfra.
En vis kompatibilitet med omverdenen kan trods alt vise sig gavnlig, når man sætter det lange lys på. Og så har jeg aldrig oplevet, at det var til nogen gavn, at tilsidesætte helt almindelig viden om elektriske forhold.

Nedenfor kan man på et beskidt gulvtæppe i mit lytterum se en stribe af de S/P/DIF kabler, som har været med i mine eksperimenter.
Øverst fra venstre er det Van den Hul "The Digicoupler" og VdH D300, begge i multicore forsølvet kobber. Digicoupler har 6 skærme
Dernæst er det Belden 1505F medFortinnet skærm, multicore inderleder i kobber)
Så Belden 89259 med kobberskærm og solid core kobberinderleder isoleringen er FEP over det hele.
Stikkene er fra Vampire, og er brugt til, at sammenligne op mod Canare´s crimpstik, som sidder på samme kabel yderst til højre i øverste række.
Nederst til venstre Belden 1694A, som er et stift solid core video kabel med PVC isolering. Det har folieskærm plus fletskærm i ALU og fortinnet kobber.
De 3 følgende kabler er Canare LV77S og LV61S. Det første er LV77S som har 2 kobberfletskærme og multicore inderleder. Isoleringen af inderleder er PE skum, yderkappen er PVC. Det til venstre er LV77S 1m, det til højre er LV77S 2m, i midten er det LV61S 1m.
Det jeg spiller på er LV77S 1m i hvid med Canare stik, som ikke er vist på billedet.

Canare stikkene crimpes på kablerne, og er tilnærmet 75 Ohm.
Vampire stikkene er vist nok både cryogen-behandlede, og lavet af mere ædle materialer, jeg husker det ikke helt præcist mere.

IMO er det bedste af Belden kablerne 89259, og jeg foretrækker det med Canare stikkene fremfor de hundedyre Vampire stik.
Begge Van den Hul kablerne er ganske udmærkede, jeg synes dog bedst om det enkeltskærmede D300 fordi, at hvis det absolut skal være Van den Hul, så er der IMO mest Van den Hul i D300. Det har mest af det, som nogle af os kender Van den Hul for.

 

[Deleted1258]

Mit indlæg var tænkt som et supplement til Sni's
Starter med at skrive " Har også en oplevelse " længere nede skriver jeg " Det efterfølgende er mine egen erfaringer "
Så der er vist helgaderet.

Synes også dine indlæg er samme old story,
Som for mit vedkommende er modbevist med adskillige blindtest.
Du bliver ufortrødent ved med at konkluderer at der ikke er lydforskel på noget ud fra forsøg som jeg har forsøgt at forklare adskillige gange uden du har modargumenteret ikke kan give andet resultat, forsøg som ikke repræsenterer den aktuelle situation..

Jeg bliver ikke ufortrødent ved med at konkludere der ikke er forskel på noget, det er noget pjat.
Jeg mener at hvis forskelle ikke kan måles, så er der ingen - i hvert fald ikke hvad menneskets ører kan opfange.
Jeg har lavet disse test i 1 til 2 år, men dine skriverier er de samme 25 år tilbage, uden et eneste bevis for dine påstande.

Du skriver at det er bevist i adskillige blindtest, men samtidig mener du at blindtest ikke duer.
Jeg har lavet noget som man kan lytte på, på sit eget setup, man ved bare ikke hvad det er man lytter til og kan derfor umuligt være påvirket af noget.
Du påstår at man kan sætte en lille stump kabel af andet materiale i forlængelse af et andet kabel og så vil den stump ændre en hel masse.
Men hvorfor udebliver de forskelle i sådan et "test" setup som mit ? Setuppet er ikke meget anderledes end hvad der bruges i et almindeligt hifi setup, men alle forskelle er pist væk og det gælder signalkabler, USB kabler og serie kondensatorer.
Jeg ved at der er nogle der f.eks har købt 25 helt ens originale CDplader og kunne høre forskel på alle sammen og der er også personer der fik besøg at kæresten som med det samme udbrød, at der var kæmpe forskel fra sidst hun var på besøg og årsagen var et skiftet USB kabel.
Der findes også personer der mener der er enorm forskel på en original CD og en brændt, men det er vist kun når man ved hvilken der er lagt i maskinen.

Jeg har også lavet videoer hvor der var stor forskel på 2 forskellige kondensatorer, men problemet var bare at der slet ingen kondensatorer var indblandet, der blev bare leget lidt med en EQ, for at vise hvor nemt det er at få personer til at tro på en forskel.

Jeg synes faktisk at jeg beviser at der ingen forskel er på signalkabler i de test, test du nægter at være med i og det forstår man egentlig godt.

 

[membranole]

Fint nok at vi for udelukket impedanstilpasning som hovedårsag til lydforskelle , det er også min erfaring.

Min oplevelse af hvad vi laver er mere og mere et billede af at vi ændre den store elektriske parallelkreds/forbindelse som et kredsløb er henover de 230V som en pære der vil afgive forskeligt lyd afhængig af hvad glødetråden er lavet af.
Derudover kommer naturligvis elektrisk optimering som både kan måles simuleres og forklares, intet adskiller det fra anden elektronik det er derfor ren rutine.

Der er en masse elementer bestående af forskelige materialer og ændres et element ændres hele parallel kredsen, min erfaring er at nogen elementer/materialer vil som gruppe være bedre end andre til at ramme min reference under alle forhold/betingelser, erfaringen er også at nogle elementer vil passe bedre end i den aktuelle parallel kreds end andre, typisk give en bedre harmoni i lyden intet stikker af, disse elementer kompenserer

Vi er kokken som vælger elementerne , smide dem i gryden og forsøger efter bedste evne at lave den lyd vi kan lide , eller man sigter efter at ramme en reference.
Hvilket betyder at det samme kredsløb kan bringes til at lyde vidt forskeligt afhængig af marteriale og komponent valg, er dette forsøg lavet? ja , er lydforskellen som kan være meget betydelig eftervist i blindtest ?, ja .

 

[Grumpy]

Selv en blind høne kan også finde et korn i blindtest
For god ordens skyld findes der mange kabler.
Juleand forhåbentlig kun en om året så det vil vare en frygtelig masse år, at finde den bedste!!!!!!!

 

[sni]

• @membranole
  
  Jeg tror ikke man kan konkludere, at impedanstilpasningen ikke har indflydelse på lyden.
  Ganske rigtigt er alle kablerne 75 Ohm (RG59), men det er ikke særlig sikkert, at der er sket impedanstilpasning i apparaterne.
  Derfor kan det reelt bedste kabel godt være et andet end det, som jeg har valgt, og af netop den grund.
  Fleksible kabler vil altid have en lidt større spredning på impedansen end de meget stive typer.
  
  Betragtningen om at et set-up er en parallelkreds hen over 230VAC, er jo som udgangspunkt korrekt på et meget overordnet plan, og det vil enhver strømforbruger jo så være. Men det kan altså godt lade sig gøre, at konstruere barrierer, så udgangspunktet for det efterfølgende kredsløb, bliver helt nyt og ikke længere har noget tilfælles med lysnettet eller upstream komponenter, som kan få indflydelse på nyttesignalet.
  Så det afhænger af øjnene der ser, hvorvidt man vil betragte noget som parallelkreds til lysnettet.
  For mit eget vedkommende er det noget af det, som står højest på listen over "things to avoid".
  Den nemmeste måde at undgå indflydelse helt tilbage fra lysnettet på, er at bruge modkobling i audiokredsløbene i store mængder, og anvendelse af balanceret topologi.
  Man kan også bruge andre tricks, bl.a. dem jeg bruger, som er regulerede smps´er og shunts.
  
  Det deler de overordnede anskuelser op i tre forskellige ideologier, så vidt jeg kan se:
  
  
• Metoden hvor man forsøger at bruge alle uhensigtsmæssighederne som medspillere, i stedet for at bekæmpe dem.
  Man bruger f.eks. meget store elektrolytbatterier til at udjævne forsyningen, på trods af at elektrolytter er alt andet end impedanslineære. Man vælger måske rørforstærkere i kombination med højimpedante højtalere, også på trods af ujævne impedansforhold, og måske kaster man sig ud i diverse materialevalg, tynde HT-kabler, mekanisk dæmpning und so weiter, for at kompensere for disse forhold.
• Eller man anvender metoden, hvor man gør audiokredsløbene praktisk talt immune overfor ydre påvirkninger. Det indebærer bl.a. hård modkobling, ballanceret topologi, høj PSRR, lave impedanser etc.
• Den sidste metode er, at optimere alle eksterne forhold som f.eks. regulerede smps, shunts, afskærmning, hvilket giver et mere frit valg mht. topologier og modkobling i selve audiokredsløbene.
  
  I mine øjne ser det ud som om, at du har valgt den første metode, hvilket jeg egentlig synes er ganske spændende. Jeg kan dog ikke selv, se for mine øjne hvordan, at man skal få orden på det. IMO virker det temmelig kaotisk og uoverskueligt.
  
  Jeg hører selv til i den sidste kategori af den simple årsag, at jeg ikke ser nogen mening i, at tillade alle problemerne, at komme ind i audiokredsløbene.
  Er de først kommet ind, så ser jeg ikke rigtig nogen mulighed for, at komme af med dem igen. Det tror jeg, at der skal klogere folk til, men måske kommer det en dag. I hvert tilfælde kan jeg konstatere, at udviklingen trods alt har båret frugt på enkelte områder.
  
  Anyways nu er det snart jul, og ved I godt, at 9 ud af 10 grise anbefaler andesteg juleaften
  
  PS!
  Jeg glemte lige at fortælle, at grunden til, at jeg har både 1m og 2m udgaver af Canare LV77S er, at de 2m er beregnet som værende mere optimalt mht. reflektioner end 1m udgaven. Det skulle selvfølgelig efterprøves, men jeg foretrækker marginalt mit 1m kabel.
  Man kan godt høre forskel, og andre vil måske sige 2m er det rigtige. Men det kan måske være fordi, at apparaterne ikke er impedansoptimeret internt, i hvert tilfælde kan det være et bud på forskellen. Jeg ville dog bare glemme det, det er for lidt at bukke sig efter.

 

[membranole]

• @membranole
  
  Jeg tror ikke man kan konkludere, at impedanstilpasningen ikke har indflydelse på lyden.
  Ganske rigtigt er alle kablerne 75 Ohm (RG59), men det er ikke særlig sikkert, at der er sket impedanstilpasning i apparaterne.
  Derfor kan det reelt bedste kabel godt være et andet end det, som jeg har valgt, og af netop den grund.
  Fleksible kabler vil altid have en lidt større spredning på impedansen end de meget stive typer.

• 
  Hvis du prøver at justere til optimal optimal impedanstilpasning , refleksionsfri gengivelse , så ville du opdage at en smule skævhed stort set ikke høres. Hvis det gør høres det som dårlig ulden osv lyd og ikke som lydsignatur som er det forskelige materialer giver
• 
  

  Betragtningen om at et set-up er en parallelkreds hen over 230VAC, er jo som udgangspunkt korrekt på et meget overordnet plan, og det vil enhver strømforbruger jo så være. Men det kan altså godt lade sig gøre, at konstruere barrierer, så udgangspunktet for det efterfølgende kredsløb, bliver helt nyt og ikke længere har noget tilfælles med lysnettet eller upstream komponenter, som kan få indflydelse på nyttesignalet.
  Så det afhænger af øjnene der ser, hvorvidt man vil betragte noget som parallelkreds til lysnettet.
  For mit eget vedkommende er det noget af det, som står højest på listen over "things to avoid".
  Den nemmeste måde at undgå indflydelse helt tilbage fra lysnettet på, er at bruge modkobling i audiokredsløbene i store mængder, og anvendelse af balanceret topologi.
  Man kan også bruge andre tricks, bl.a. dem jeg bruger, som er regulerede smps´er og shunts.
  [*]

• Du tager fejl , du fjerne ikke forbindelsen du øger præcisionen i kredsløbende , det har intet med lydsignatur at gøre , du fjerner ikke lydsignatur, muligvis du maskere lydsignatur med mere komplicerede kredsløb, illustreret ved eksemplet på lyd forskellen mellem eksempelvis kobber sølv.
• 
  

  Det deler de overordnede anskuelser op i tre forskellige ideologier, så vidt jeg kan se:
  
  
  [*]Metoden hvor man forsøger at bruge alle uhensigtsmæssighederne som medspillere, i stedet for at bekæmpe dem.
  Man bruger f.eks. meget store elektrolytbatterier til at udjævne forsyningen, på trods af at elektrolytter er alt andet end impedanslineære. Man vælger måske rørforstærkere i kombination med højimpedante højtalere, også på trods af ujævne impedansforhold, og måske kaster man sig ud i diverse materialevalg, tynde HT-kabler, mekanisk dæmpning und so weiter, for at kompensere for disse forhold.
  [*]Eller man anvender metoden, hvor man gør audiokredsløbene praktisk talt immune overfor ydre påvirkninger. Det indebærer bl.a. hård modkobling, ballanceret topologi, høj PSRR, lave impedanser etc.
  [*]Den sidste metode er, at optimere alle eksterne forhold som f.eks. regulerede smps, shunts, afskærmning, hvilket giver et mere frit valg mht. topologier og modkobling i selve audiokredsløbene.
  [*]
  I mine øjne ser det ud som om, at du har valgt den første metode, hvilket jeg egentlig synes er ganske spændende. Jeg kan dog ikke selv, se for mine øjne hvordan, at man skal få orden på det. IMO virker det temmelig kaotisk og uoverskueligt.
  [*]

  Igen tager du fejl jeg benytter mig af alle tre strategier som du kan se i min signatur
• 
  
  

  PS!
  Jeg glemte lige at fortælle, at grunden til, at jeg har både 1m og 2m udgaver af Canare LV77S er, at de 2m er beregnet som værende mere optimalt mht. reflektioner end 1m udgaven. Det skulle selvfølgelig efterprøves, men jeg foretrækker marginalt mit 1m kabel.
  Man kan godt høre forskel, og andre vil måske sige 2m er det rigtige. Men det kan måske være fordi, at apparaterne ikke er impedansoptimeret internt, i hvert tilfælde kan det være et bud på forskellen. Jeg ville dog bare glemme det, det er for lidt at bukke sig efter.

At skabe impedanstipasning elektrisk er som at rive væggene ned i lytterummet spille i fri luft, det elektriske signal vil ved impedanstilpasningen føle
at kablet er uendeligt langt plus max effekt vil blive overført ,derfor er det i princippet en god ide. Afhængig af hvor mange problemer det skaber.

Er manglerne impedans tilpasning så et stort problem ved audio-frekvenser og relativ korte kabel træk og hvor man ikke ønsker max effekt overført , nej.

Lyds hastighed er 343m/sek , signaler i en elektrisk leder bevæger sig tæt på lysets hastighed som er ca 3^8m/sek.

Regner man bølgelængden ud for 100Hz ved overførsel i et kabel bliver den bølgelængde=C/f
hvor C er lysets hastighed f er frekvensen 3^8/100 =3000000 m eller 3000km. 20KHz har en bølgelængde på 15km.
Man kan roligt uden at have søvnløse nætter betragte 1m. ledning som et punkt i forhold til de 3000km ,man behøver ikke betragte kablet som
en såkaldt transmisions-linje ,

For lyd i et rum bliver det anden snak ved 100Hz er bølgelængde=343/100 = 3.4m det er ikke et punkt i forhold til vores rum og det kan
skabe problemer.

Et 3MHz signal som vist nok svare til det Spdif benytter ,der vil bølgelænden blive 100 m og 1 eller 2m er ikke at betragte som et punkt mere , problemerne begynder og de vil vokser med stigende frekvens især ved lange kabler, disse problemer løses effektivt med
impedanstilpasning.

Når man anbefaler 2m frem for 1m må det være for at kompenserer for unøjagtig impedans tilpasning hvilket vil resultere i refleksioner, en del af signalet kastes frem og tilbage i kablet (som lydproblemer i vores rum) for til sidst af dø ud på grund af parasit komponenterne i kablet, er kablet længere vil refleksioner måske når at dø mere ud inden de rammer signalet igen og derfor deformere signalet mindre, måske er det tanken bag de to meter, men generelt mener jeg at korte kabler er at foretrække både ved audio og højfrekvens.

 

[sni]

Her er så et eksempel på, at impedanstilpasning slet ikke er ligegyldig.
På nedenviste billede ser du 4 forskellige pulstrafoer, som har den opgave, at isolere den digitale signalkilde fra indgangen på DAC´en, samtidig med, at den impedanstilpasser udgangen til 75 Ohm uanset hvad impedansen i signalkilden ellers måtte være.
Nogle pulstransformere skal ud over det også tilpasse spændingsniveauet til f.eks. S/P/DIF standard.
De viste transformere er fra venstre Scientific Conversion SC947-2, Pulse Electronics PE65612NL, Newava Technology S22083, Murata Magnetics DA101C.
Deres data er for Pulse, Nevawa og Murata rimelig sammenlignelige, specielt kapaciteten imellem viklinger ligger nogenlunde på samme værdi på ca 15pF.
SC947-2 adskiller sig fra de øvrige ved, kun at have en kapacitet på 0,5pF mellem viklingerne. Det giver nogle meget hurtigere stigetider end de andre kan præstere.
Lydmæssigt er der tydelig forskel på dem, SC947-2 er renere og får flere informationer med på en helt naturlig måde.
Pulse og Nevawa har en tendens til sort baggrund, Murata er lidt bedre på det punkt, men ingen af dem kan hamle op med Scientific Conversion IMO.
Og det giver jo også mening ud fra de data der kan måles eller som opgives af producenten.
Det jeg forsøger at vise er, at hvis man sætter sig for, at få styr på alle tekniske aspekter af transmission mellem apparaterne, så sker der gode ting.

 

[Deleted1258]

 

[membranole]

Ingen har nægtet , heller ikke jeg at impedanstilpasning ikke har betydning ved spdif og det skal naturligvis optimeres , men må også sige at det skal være meget skævt hvis ikke signalet kan overføres, og stadigvæk er det vanskeligt at vurdere hvilke lydforskelle der målbare data og hvilke der er marteriale afhængige og derfor ikke særligt målbare.

 

[sni]

Ingen har nægtet , heller ikke jeg at impedanstilpasning har betydning ved spdif og det skal naturligvis optimeres , men jeg må også sige at det skal være meget skævt hvis ikke signalet kan overføres, og stadigvæk er det vanskeligt at vurdere hvilke lydforskelle der afhænger af direkte målbare data og hvilke der er marteriale afhængige og derfor ikke særligt målbare.

Jeg tror ikke der ligger ret meget i materialerne, men det har du nok fået øje på allerede.
Hvis f.eks. man kigger på de pulstrafoer, som er på billedet, så ligner den fra Pulse fysisk meget den fra Newava.
De har næsten også samme data på nær kapaciteten, som er større på Newava end på Pulse.
Og resultatet er, at de lyder forskelligt på trods af, at de er lavet af samme materialer.
SC transformeren er sådan set også lavet af det samme, den er bare ikke indstøbt, der har man i stedet valgt, at optimere de elektriske parametre, hvilket nemt lader sig måle. Dens kapacitet er kun 1/30 af Newava´s.
Den størrelse fremskridt, kan man IMO slet ikke opnå med kabler, stik m.m., men desværre er mange af disse ting alligevel blevet gjort til kardinalpunkter, hvilket IMO er en vild overdrivelse.